Kroppen

Kroppen husker

Klog, kloge krop! Den kropslige intelligens er noget af det vigtigste at have med i terapeutisk arbejde. Det er gennem kroppen vi får fat i det, der har gjort os til den vi er i dag. Kroppen er ikke blot appendiks til hovedet og med fokus på kroppen, får du adgang til hele dig.

Mennesker, der har været ude for voldsomme eller skelsættende begivenheder, har ikke bare erindringer om disse begivenheder indlejret i hjernen, men også i kroppen. Derfor er kroppen en vigtig ressource i forståelse og behandling af stress, angstreaktioner, trauma og uhensigtsmæssig mønstre, som ikke gavner os mere.

“Den oplevelse vi har af os selv, er i bund og grund en kropslig fornemmelse. Den opstår, før vi får et sprog, og selvom vi senere i livet får ord til at beskrive os selv med, så ligger oplevelsen i kroppen bag hver tanke.”