Kropsterapi

Jeg holder dit nervesystem for en stund i en enkel, men meget effektfuld kropsbehandling.

Berøring er et unikt kommunikativt redskab. Ligesom det kan være en lettelse at tale med et menneske, der virkelig møder og kan rumme hvordan du har det, således kan det være en stor lettelse, at blive mødt i sin krop. Berøringen bliver en måde at tale sammen på, i kroppen.

Og måske opdager du, at du helt har glemt dele af din krop – de fungerer, men er langt væk. Måske opdager du mønstre, du troede, du havde bearbejdet tanke- eller følelsesmæssigt, stadig sidder i kroppen.

Kroppen husker dét, den ikke fik lov at slippe. Det kan være alt fra et fald på cyklen, utryg tilknytning fra barndommen til stress eller sorg. Et traume er nemlig ikke det, som overgår os, men vores indre oplevelse af det. Får vi ikke hjælp og ro til efterfølgende at slippe oplevelsen med et empatisk vidne (en tryg havn), kan traumet sætte sig som en permanent indstilling i nervesystemet og blive begrænsende for vores frihed og livsglæde.

Tryghed er noget af det aller vigtigste i min behandling. Vi ved fra forskning (og egen krop), at vi ikke kan komme os og hele, hvis vi ikke føler os trygge.


Kontakt mig her eller på SMS til 20104218.