Psykoterapi

For mennesker er behovet for relation altafgørende, og når noget er svært, er der derfor altid en mening med galskaben. Den kan bare være rigtig svær at se når man selv står midt i konflikterne eller i det der udfordrer os.

Er der ikke overensstemmelse mellem vores dybereliggende værdier og det liv vi reelt lever, kan vi let komme til at føle os nedtrykte og utilfredse. Sådan skal det ikke være. Vi gør alle det bedste vi kan ud fra de forudsætninger vi har, men når vi lærer noget nyt, kan vi gøre noget nyt.

 

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

–  Søren Kierkegaard.(1859)

 

Jeg er optaget af vores kloge krop og inviterer også den med ind rummet. Ofte ved vores krop meget mere, end det vores hoved fortæller os.

Som terapeut lægger jeg vægt på at vi undersøger – det der er på spil, sammen. For mig gælder det om at tage rigtig & forkert ud af relationen, og om at få lys på fastlåste konflikter og udfordringer.

Du kan vælge at komme alene, med din partner, dine børn eller hele familien.

 

Det siger klienterne …

“Hos Bettina fik vi et konkret værktøj med og som vi bruger”

– Jeppe

“Bettina giver plads til alle og giver ansvaret tilbage til os voksne. Bettina er oprigtig nysgerrig på os som familie og os som mennesker”

– Stine